Praktisk gruppe:
Praktisk gruppe varetager en række opgaver i huset, som vedrører den daglige drift: indkøb, madlavning, bagning, tøjvask, blomstervanding og nogle pedelfunktioner. Gruppen mødes til planlægning hver mandag kl. 10.00.
Praktisk gruppe fungerer mandage, tirsdage og onsdage formiddage.
Administrationsgruppe:
Gruppen mødes onsdag formiddag og varetager forskellige kontoropgaver: Optælling af penge, regnskab, udsende breve, ajourføring af opslagstavler, kopiering m.m.
Kreative grupper:
Er syning, strikning, smykkefremstilling, tegning, maling, læderarbejde, kortfrem- stilling eller lignende noget for dig – så er det en af de kreative grupper du skal melde dig til. I øjeblikket har vi 3 grupper: Tirsdag formiddag og tirsdag eftermiddag. Man kan dels producere ting til ”huset” dels ting til sig selv. I et vist omfang kan du købe materialer i Promenadehuset.
Omkring 1. december står de kreative grupper sammen med glasgrupperne for salg af produkter ved vores traditionsrige JULEBASAR.
Atelieret, som de kreative gruppe holder til i, er i øvrigt altid til fri disposition når det er ledigt.
Glasværkstedet:
Her kan du fremstille de flotteste glasting (det er ikke glaspustning). Vi har egen ovn og et stort kælderlokale til disposition. Der er for tiden 4 grupper: mandag formiddag og eftermiddag samt onsdag formiddag. Når du er kendt med at arbejde med glas, kan du frit benytte værkstedet, når det er ledigt.
Gåtursgruppe:
Hver torsdag eftermiddag kl. 14.15 kan du uden tilmelding deltage i en gåtur. Oftest planlægger vi først indholdet på dagen. Turene kan f.eks. indeholde cafébesøg, museumsbesøg, vi ser en udstilling i byen eller tager en kop kaffe i naturen eller hos en af gruppens deltagere.
Redaktionsgruppen:
Går du med en lille redakteur gemt i maven, har du lyst til at arbejde med PC, interviewe eller redigere kunne redaktionsgruppen måske tiltale dig. Vi holder redaktionsmøde hver mandag eftermiddag kl. 14.00. Vores blad hedder PromenadeNyt, og det udgives ca. hver anden måned.
Afspænding:
Vi har tilbud om gymnastik/afspænding fredag formiddag kl. 11.00, når der er tilslutning til det.
Motion:I Promenadehuset tilbyder vi motion i en eller anden form hver dag:
Mandag eftermiddag kl. 16.00-18.00: ”Motion for sjov” i ASV-hallen på Nørrebrogade. Her drejer det sig om af varme op, spille fodbold, badminton m.m., få pulsen op og have det sjovt.
- Afgang fra Promenadehuset kl. 15.45
Tirsdag eftermiddag kl. 13.30 – 15.00: Via foreningen ”Idræt for sindslidende” kan du træne i Fittnees for 200,00 kr. halvårligt. Motionscentret er nu beliggende i Guldberghus og det er muligt at følges med en medarbejder dertil.
- Afgang fra Promenadehuset kl. 13.00.
Onsdag eftermiddag kl. 15.00 – 17.00: Gruppen cykler ture ud fra Promenadehuset til f.eks. Husodde, Boller el. lign. Du møder bare op. Hvis vejret ikke tillader cykelture erstattes de af gåtur eller tur i svømmehallen.
Torsdag middag kl. 12.00-13.00: Zumba i Fitness´ lokaler i Guldberghus. Dækket af de 200 kr., som er nævnt under tirsdag.
Torsdag eftermiddag kl. 13.00-15.00: Som tirsdag eftermiddag - bortset fra, at vi mødes direkte i Fittnees centret.
Fredag kl. 12.45 – 14.00: Her byder vi på en rask vandretur og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd.